ID #1027

Hvad laver I, når I ikke er satanister – har I et arbejde eller sådan noget?

Nogle mennesker har den opfattelse, at når man er satanist, skiller man sig markant ud fra andre mennesker. Måske tror nogen, at det er en jobfunktion, der udelukker al anden normal aktivitet. Skoleelever spørger f.eks. hvad man laver, når man ikke er satanist, og om man føler, at man lever et normalt liv, eller om man kan have et job eller en uddannelse.

Satanister har ligesom alle andre mennesker brug for arbejde, lyst til uddannelse, osv. Derfor vil det ikke nødvendigvis være muligt at vide, om en arbejdskollaga eller medstuderende skulle være satanist. Der er derfor sjældent en umiddelbar, synlig forskel på satanister og andre mennesker. Satanisten er satanist, fordi det på den ene eller anden måde giver mening for satanisten.

Men en satanist lever så vidt muligt i overensstemmelse med sig selv. Det vil sige, at satanisten selv sætter sine grænser for, hvad der er tilladt, selv sætter sine mål og idealer, og selv definerer, hvad der er godt og hvad der er dårligt for ham/hende selv.

Det der gør satanister anderledes end andre mennesker, er at de har et bestemt normsæt. Det betyder ikke nødvendigvis, at satanister lever på en anden måde. Nogle satanister vælger kristne ceremonier og helligdage fra, og vælger f.eks. at undlade at få deres børn døbt eller holde jul, men andre satanister deltager i den slags ting af hensyn til deres ikke-sataniske familie. Der er intet specielt, man skal gøre, for at være satanist. Og jo, alle satanister har uddannelse og/eller job – lige meget hvor alternativ, man føler sig, så sætter det danske samfund og den menneskelige natur nogle rammer, som man må leve indenfor. Folk har brug for en indtægt, et sted at bo, venner, familie og fritidsinteresser.

Tags: stereotype

Relaterede indlæg:

Du kan ikke kommentere dette indlæg