ID #1011

Tror satanister på næstekærlighed?

I Det Nye Testamente står der, at man skal elske sin næste som sig selv. Dette udsagn tillægges Jesus. Der er altså tale om et guddommeligt krav. Satanister tror ikke på eksistensen af guder, og derfor kan de selvfølgelig ikke føle sig forpligtet af udsagn som tillægges guder. Det betyder dog ikke, at satanister nødvendigvis er modstandere af at elske deres medmennesker. Nogen satanister vil endda mene, at satanister elsker mere oprigtigt, fordi de gør det uden at være motiveret af guddommelige krav og trusler om helvedes flammer, og fordi de begrænser ordet "kærlighed" til de mennesker, der oprigtigt betyder noget for dem.

Ordet "næstekærlighed" stammer oprindeligt fra jødedommen, men er i dag mest kendt fra den kristne brug. Ordets betydning har ændret sig meget gennem tiden. Dels har det varieret hvor bredt ordet "næste" skulle forstås, og dels har opfattelsen af kærlighedshandlinger ændret sig mange gange. For eksempel blev det i middelalderen anset for et udslag af næstekærlighed, når man brændte påståede hekse på bålet. Man mente, at bålets flammer kunne redde de anklagedes sjæl fra helvedes pinsler. I dag bruges begrebet mere til at begrunde ting som f.eks. nødhjælp.

I realiteten anses hjælp til nødlidende dog som noget godt indenfor de fleste religioner og filosofier, og det er derfor en grov misforståelse, hvis man tror, at folk kun gør gode gerninger, hvis de forholder sig til kristen næstekærlighed. Positiv interesse i ens medmennesker ser nærmere ud til at være en almen menneskelig tendens, som hænger sammen med menneskets sociale natur. At anse godgørenhed for noget, som folk kun udøver af religiøse grunde, kan ses som en kedelig devaluering af den menneskelige natur.

Se i øvrigt spørgsmålet "Hvordan er det sataniske menneskesyn?".

Tags: filosofi, tro

Relaterede indlæg:

Du kan ikke kommentere dette indlæg