ID #1003

Hvordan er det sataniske menneskesyn?

De fleste satanister er ateister. Det vil sige, at de ikke tror på eksistensen af guder, dæmoner eller andre overnaturlige skabninger. Det betyder, at satanister tager udgangspunkt i blandt andet humanistisk filosofi, naturvidenskab og psykologi, når de skal forholde sig til mennesket. På denne baggrund ses mennesket som et dyr, der er opstået i kraft af en naturlig udvikling, og som langt hen af vejen styres af de samme drifter, som dem, der motiverer andre dyr. Mennesket er grundlæggende selvinteresseret, men da mennesket samtidigt er et socialt dyr med behov for kontakt med andre mennesker, og da det ofte kan betale sig at samarbejde, er det i menneskets interesse at indgå i positive sociale sammenhænge.

Tags: ateisme, filosofi

Relaterede indlæg:

Du kan ikke kommentere dette indlæg