ID #1049

I er ikke satanister, kun en art slemme ateister!

Denne bemærkning falder ofte fra kristne, der gennem deres religion har lært, at satanisme per definition er farligt og at satanister er fjender. Når man konfronteres med en fjende og ikke formår at indse sin egen angst, er reaktionen ofte et forsøg på at latterliggøre fjenden eller at forsøge at overbevise sig selv om, at fjenden i virkeligheden ikke er farlig. Kommentatoren forventer en fjende, og i kommentaren "I er kun en art slemme ateister" (vor fremhævelse) ses det ganske tydeligt, at kommentatoren har forventet et mere farligt billede af satanisten end han umiddelbart ser.

Gennem historien har kristne tegnet et skræmmebillede af Djævelen - men aldrig mere, end at selv den svageste person altid har kunnet vinde, forudsat at han/hun var "stærk" nok i troen! Denne mentalitet er stadig at finde blandt kristne, der ikke har indset at billedet har skiftet: Der findes nu erklærede satanister, der ikke uden videre kan overvindes med "styrke" i den kristne tro.

At være satanist implicerer således ikke en tro på guden Satan jævnfør de kristne beskrivelser. At satanister skulle tro på den kristne gud Satan er udelukkende propaganda fra kristen side. Historisk har grupper, der har været anklaget for at dyrke Djævelen, sjældent gjort det. Alligevel er de af kristne blevet identificeret som satanister.

Dertil kommer, at konventionelle ateister ganske vist ikke tror på guder, men oftest har en filosofi, der ikke derudover adskiller sig fra den danske mentalitet. I kontrast til konventionelle ateister har satanister taget konsekvensen af ateisme: Hvis ikke man tror på guder, er det ikke blot kristendommen, som ikke er sand. En væsentlig del af den danske kultur og tankegang er ganske simpelt uden fundament, for kristendommen er i vid udstrækning en del af kulturen. Satanister anerkender denne konsekvens og tilpasser deres liv derefter.

Tags: ateisme

Relaterede indlæg:

Du kan ikke kommentere dette indlæg